.
Tjek om du kan bestå teoriprøven - Prøv en gratis teoriprøve
.
.
top
Print side  Tilføj til favoriter  E-mail side 
.

Vejkryds regler 2. del

Den lille teoribog - Gratis teoriundervisning


I kryds hvor der er ubetinget vigepligt skal du holde tilbage for al kørende færdsel fra både højre og venstre. Når du kører frem til vigepligten skal du nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset for at vise, at du vil overholde din vigepligt og således, at du kan nå at standse.


Her er de steder hvor du har ubetinget vigepligt, uden at dette er fremhævet ved særlig vejafmærkning: Ved kørsel ud fra parkeringsplads. Ved udkørsel fra ejendom. Ved udkørsel fra grundstykke. Ved udkørsel fra tankstation eller lignende. Ved udkørsel fra en tydelig underordnet vej. Ved udkørsel fra en vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over både sidevejens og den vigtigere vejs kørebaneniveau. Ved udkørsel over anden belægning, f.eks. brosten eller overkørslen er indsnævret i forhold til vejens normale bredde. Ved udkørsel fra lege- og opholdsområde. Ud fra en gågade.


Alle steder hvor ingen af trafikanterne har ubetinget vigepligt gælder højrevigepligten. Ved højrevigepligt skal du holde tilbage for alle kørende fra højre og sikre dig at kørende der kommer fra venstre side kan og vil holde tilbage for dig.


I disse kryds er der også højre vigepligt.


Når du kører gennem et kryds skal du bedømme hastigheden på og afstand til kørende fra højre og venstre side i krydset, og sikre dig, at de andre kørende overholder deres vigepligt.


I lyskryds skal du ikke ukritisk forvente, at kørende fra højre og venstre side i krydset altid respekterer lyssignalet.


Vær opmærksom på om modkørende færdsel, der skal svinge til venstre og dermed skal holde tilbage for dig, at de også rent faktisk standser og holder tilbage.


I kryds hvor det er dig der har vigepligten skal du orienterer dig flere gange til begge sider i krydset før du fortsætter. Giv dig altid god tid til denne orientering.

 

Færdselstavler til vejkryds



Ophængt pilafmærke: Anbringes umiddelbart over den vognbane tavle den gælder for, og angiver i hvilken retning man skal køre i fra den vognbane.


Påbudt kørselsretning: Du skal køre I den retning pilen viser.


Påbudt kørselsretning: Du skal køre i en af de retninger pilene peger.


Farligt vejkryds: Den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, tavlen opstilles hvis den krydsende trafik kan have svært ved at overholde sin vigepligt. Tavlen kan også opstilles på motorvej, hvor tilkørselsbanen har ubetinget vigepligt. vær særlig opmærksom på vejens forløb.


Lyssignal: Tavlen opstilles på strækninger, hvor man ikke forventer et lyskryds, for eksempel før bakketop, vejsving, eller på strækninger, hvor der køres med relativ høj hastighed. Hastigheden skal ned, således at man kan standse ,hvis signalet skifter. Vær særlig opmærksom på vejens forløb.


Ubetinget vigepligt: Opstillse i kryds, hvor du har ubetinget vigepligt. Bruges ofte sammen med vigelinie. (hajtænder) Vær særlig opmærksom på vejensforløb.


Ubetinget vigepligt - med fuldstop: Opstilles i kryds med dårlige oversigtsforhold og angiver, at alle køretøjer skal holde helt stille, før de kører frem i krydset. Vær særlig opmærksom på vejensforløb.



 
.