.
Tjek om du kan bestå teoriprøven - Prøv en gratis teoriprøve
.
.
top
Print side  Tilføj til favoriter  E-mail side 
.

Generhvervelse af kørekort

Frakendelse af kørekort og kørselsforbud

 

Teoriprøven


Skal du generhverve dit kørekort eller op til en orienterende køreprøve, skal du først op til en teoriprøve. For de fleste er det teoriprøven, der giver de største problemer. Det bedste råd, så du består første gang er, at du øver dig grundigt – enten på nettet eller ved hjælp af en køreskole.

Det er vigtigt, du er velforberedt, når du møder op til teoriprøven hos Politiet. Hvis du dumper teoriprøven, vil du få inddraget dit kørekort. Og du får det først tilbage, når du har bestået en køreprøve.

I dag består en teoriprøve af 25 billeder. Ved hvert billede vil du få oplyst, hvor hurtigt du kører, eller hvor du skal hen. Der vil være spørgsmål til hvert af billederne. Det kan for eksempel være: Hvordan du vil forsætte her? Hvad skal du være særligt opmærksom på? Ved alle spørgsmålene skal du svare enten ”ja” eller ”nej”.

Til teoriprøven må du svare forkert på spørgsmålene i op til fem billeder. Hvis du har fejl i flere end fem af billederne, dumper du.
 

Køreprøven


Når du har bestået teoriprøven, er det en god idé at tage ud at køre et par timer med en kørelærer. Det giver dig den nødvendige træning, så du undgår de værste fejl. Mange billister får dårlige vaner, når de har kørt bil gennem længere tid, som ikke bliver accepteret til en køreprøve.

Det er blandt andet vigtigt, at du altid husker at kigge i det indvendige spejl og over skulderen, før du giver tegn med blinklyset. Vi kalder det "Spejl-skulder signal". Udover når du skifter gear, skal du ikke holde hånden på gearstangen. Hold begge hænder på rattet så meget som muligt. Det er ikke godt, hvis du kører alt for forsigtigt. Mange dumper ved at køre med for lav hastighed, men du skal naturligvis heller ikke køre for hurtigt. Et par lektioner med en kørelærer forbedrer oftest dine muligheder for at bestå første gang.

HELD OG LYKKE!


Besøg: Generhvervelse-af-kørekort.dk

 
.